Kunne du tænke dig at lære at heale? Så er Reiki måske noget for dig!
Reiki 1 – Begynderkursus i den kendte og effektive teknik til healing
– for dig der vil lære at heale dig selv og andre, og åbne mere op for din spiritualitet
Med Reikimester og Reikilærer Ulla Schmidt Andersen
Måske er du i tvivl om, om du kan heale? Efter Reiki 1 er du ikke længere i tvivl!
På Reiki 1 får du åbnet op for din healingskanal gennem en initieringsceremoni, og du lærer simple og effektive håndstillinger til brug på kroppen, så du fremover let kan fungere som kanal for healing med den universelle livsenergi – Reiki, og dermed kan heale på både dig selv, din familie, venner og sågar dine kæledyr.
Det kan være en stor frustration at have på fornemmelsen, at der er mere mellem himmel og jord, og at du måske selv går rundt med en evne til at heale, og så ikke vide, hvordan du skal kunne omsætte evnen til gavn for enten dig selv eller andre. På den måde føler du, at noget er uforløst, og du oplever en form for længsel, fordi du ikke udnytter dit fulde potentiale.
På Reiki 1 vil du opdage eller få bekræftet at du har evnen til at heale, og du får nemme redskaber til hvordan du bruger din evne i praksis, så du kan åbne op for at være endnu mere af DIG og samtidig hjælpe andre.
Reiki 1 kan være det kursus, der åbner på for din kontakt med det spirituelle, og sender dig videre ud på en spændende rejse i personlig udvikling og spirituel vækst. Det var det for mig. Derfor vil jeg gerne videregive disse enkle værktøjer, til alle der har lyst til at lære Reiki, har lyst til at være kanal for den universelle livsenergi og har lyst til at arbejde med energi og med personlig og spirituel udvikling.
Reiki 1 kan blive starten på noget helt nyt i dit liv!
Hvad betyder Reiki?
Reiki er sammensat af begreberne Rei og Ki, som almindeligvis oversættes til ”Universel” og ”Livs-energi”. Reiki-healing betyder dermed healing med universel livsenergi.
Hvad er Reiki-healing?
Reiki-healing er meget mere end healing, det er også en sund og fornuftig livsfilosofi.
Reiki-healing stammer fra Japan. Den form vi underviser i har været kendt i vesten siden 1930’erne. Reiki er derfor en tryg og sikker form for healing.
Reiki-healing sætter gang i stagneret energi og løsner op for energiblokeringer i dit energisystem og afbalancerer dine chakraer. Dette kan have god effekt på smerter og andre symptomer. Reiki-healing tilfører også ny livsenergi til dit system, så du bliver mere vital og mindre træt.
I Reiki anvender du spirituel energi til healing, uden at skulle bruge tryk, manipulation eller massage. Reiki-healing foregår fuldt påklædt.
Reiki er en holistisk terapiform, som balancerer, healer og harmoniserer både krop, sind, ånd og emotioner.
Reiki kan bruges til både selvhealing og til healing af andre.
Reiki er et godt redskab til dig, der ønsker at arbejde med selvudvikling, bevidsthed og energi, fordi det åbner op for din forbindelse til universet.
Reiki kan bruges alene eller i kombination med andre terapiformer. Måske laver du andre behandlinger? Så kan Reiki være et godt supplement.
For at lære Reiki-healing skal du gennemgå nogle behagelige og ufarlige ritualer, bl.a. vil du modtage nogle såkaldte initieringer, som er med til at hjælpe dig til at åbne og rense din kanal, så du lettere kan forbinde dig med Reiki-energien.
Reiki-healing er ikke
Reiki-healing er ikke en religion eller forbundet med nogen religion, kult eller religiøs praksis. Du kan lære Reiki uanset hvilken religion du tilhører eller ikke tilhører.
Hvordan er live kurset bygget op?
Kurset indeholder teori, initieringsceremonier, øvelser og hands-on healing. Jeg veksler mellem de forskellige dele, men lægger især vægt på at du får så meget hands-on som muligt, så du virkelig kan få fornemmelse af, at du kan heale.
Du vil under kurset både give og modtage mindst 2 fulde krops-healinger.
Du vil modtage en kort manual ved kursusstart, samt diplom efter endt kursus.
Du får efter kurset adgang til en lukket facebookgruppe, hvor vi sammen skaber et fælles forum til erfaringsudveksling og meningsdeling og hvor du kan sparre med mig, dine medkursister og tidligere deltagere på Reiki 1. På den måde føler du dig ikke alene efter at have taget kurset, og får nemmere ved at holde dig i gang.
Reiki 1-kurset foregår fredag aften samt lørdag i dagtimerne, så du ikke skal bruge en hel weekend på det.
Derefter skal du selv arbejde videre med Reiki-energien i mindst 3 uger, helst dagligt.
Som afslutning på Reiki 1 mødes vi til en opfølgningsaften en hverdagsaften efter ca. 3 uger.
Hvad kan jeg efter kurset?
Efter Reiki 1-kurset er din kanal åben og du kan heale dig selv og din familie og venner med Reiki.
Når du en gang er blevet initieret til Reiki, vil den aldrig forsvinde igen, og du vil altid kunne åbne for den, også selv om du ikke har brugt det i en periode.
Ønsker du at arbejde professionelt med at heale klienter udover venner og familie, anbefaler jeg at du tager Reiki 2 først.
Forudsætninger for at deltage
Alle kan lære Reiki, det kræver ingen specielle forudsætninger. Det dog vigtigt at du har lyst til at være kanal for den universelle livsenergi og at arbejde med energi og (selv)-healing.
Vil du deltage i kurset må du ikke være påvirket af alkohol eller stoffer, eller lide af psykisk sygdom.
OBS: Jeg afholder p.t. ikke live kurser i Reiki 1, men du kan tage Reiki 1 online. Jeg har undervist i Reiki 1 kursus online siden 2016. Kurset er lettilgængeligt og gennemprøvet.
Lær Reiki 1 online
Læs mere om Reiki 1 online grundkursus i Reiki-healing her
Hvornår foregår det?
Du kan tage Reiki 1 online præcis når det passer dig, og i dit eget tempo.
Kurset består at korte videoer og en skriftlig manual.
Hvor foregår det?
Online på din computer, tablet eller smartphone via platformen Kajabi.
Du har mulighed for at stille spørgsmål til mig direkte på online-platformen eller sparre med mig og andre deltagere i en lukket Facebookgruppe.
Hvad så med indvielsen?
Du modtager indvielsen via en fjernhealing. Du vælger selv tidspunktet, du sakl blot kontakte mig for at lave en aftale om at blive indviet.
Hvad koster det?
Din investering i at lære at heale er 1747 kr.
Det er muligt at betale i 2 månedlige rater à 947 kr. eller 3 månedlige rater á 647 kr.
Hvordan tilmelder jeg mig?
Du tilmelder dig ved at klikke på dette link, hvor du skal vælge om du vil betale i 1,2 eller 3 rater og derefter oprette din konto på online-platformen.
Har du spørgsmål?
Kontakt mig endelig hvis der er noget du vil have opklaret vedrørende Reiki 1 kurset.
Email til Ulla på mail@reikiklubben.dk ring/SMS til 29 60 05 82